Easy - Styringer

AutoTemp 02e (el-opvarmede gryder)

Varmetilførslen justeres trinløst med en drejeknap, og med en hane på søjlen fyldes vand i gryden. Grydens kip-funktion betjenes med taster i betjeningspanelet, og vandpåfyldning i dampgeneratoren foretages automatisk.

Hvis der opstår for højt tryk i gryden eller varmelegemerne overophedes, indikeres dette ved en rød kontrollampe.

 

Ekstraudstyr: AutoTemp 31

I displayet vises normalt den faktiske temperatur på indergryden, men et tastetryk giver adgang til visning og ændring af den ønskede temperatur. Denne indstilles hurtigt og præcist mellem 1-120°C. De store pile ændrer indstillingen med 10°C og de små pile med 1°C. Varmetilførslen styres automatisk, så den ønskede temperatur opnås.

 

Styringen har en integreret vandmængdemåler, og vand fyldes i gryden ved at indstille den ønskede mængde og starte påfyldningen. Påfyldningen stopper automatisk, når den ønskede mængde er påfyldt. Den ønskede mængde kan indstilles med 1 decimal, og mens vandet fyldes på vises restmængden. Man kan let stoppe påfyldningen og justere den ønskede mængde. Små mængder kan med fordel påfyldes med manuel fyldning. Mens tasten holdes, fyldes der vand i gryden, og den påfyldte mængde kan aflæses i displayet med én decimal.

 

Mod et fradrag i prisen kan vandmængdemåleren fravælges, og den påfyldte mængde beregnes så ud fra en justerbar konstant i opsætningsmenuen. Dette fungerer bedst ved et stabilt vandtryk. Alternativt kan tiden, der skal påfyldes vand, indstilles direkte i displayet i minutter og sekunder. Vandet kommer gennem en stor, drypfri tud på søjlen.

 

Timer-funktionen stopper varmetilførslen og giver alarm på et ønsket klokkeslæt eller efter et valgt stykke tid. Det aktuelle klokkeslæt vises i displayet, og efter ønske kan der tilkobles en ekstern visuel eller akustisk alarm. Grydens kip-funktion betjenes med taster i betjeningspanelet, og TiltBack-funktionen gør, at gryden automatisk returnerer en smule efter stop af kip. Derved minimeres efterløb ved tømning og udportioneringen lettes.

 

WaterLevelAutomatic sikrer det korrekte vandniveau i grydens dampgenerator. Dermed kan tørkogning og unødvendige driftstop undgås.


 

 


 

 

 

Max 2,5 kg
 
*
Error codes *
324-447 mm
WaterLevel Automatic*
 
*  
* Kun ved option AutoTemp 11

 

Symbolforklaring